|
Perler i håret: Når man skal putte perler i håret, kan vi varmt anbefale at bruge en perlenål. Det går nemt og hurtigt. Man kan få barnet (efter alder) til at putte perlerne på nålen, mens man fletter. Put gerne Children´s Gel fra Original Sprout på hårtotten, inden den flettes. Det holder håret på plads i fletningen og frisyren holder længere. At putte perler i sit barns hår, kan være en rigtig hyggelig stund. Det kan også bruges til pigefødselsdage og sleepovers. Rigtig god fornøjelse.
Børns hår: Det kan være svært at sætte små børns hår uden hjælp. Små børn har ofte en følsom hovedbund, og derfor kan være ubehageligt for dem at få ordnet hår. Stramme fletninger eller hyppigt opsat hår kan trække i hårrødderne og foruden smerte medføre hårtab som følge af træk. Hårelastikker med metalklemmer eller stramme spænder kan have samme virkning. En god løsning kan være at bruge hårspænder, som er beregnet til små børn og ikke glider. Fletninger må gerne laves regelmæssigt, hvis de ikke er for stramme, og skilningen placeres forskellige steder, så det ikke altid er de samme områder af hår, der belastes. Det samme gælder for forskellige måder at sætte håret op på. Træk aldrig nogensinde håret for stramt fra hårroden. Brugen af stylingprodukter til børn kan gøre hele forskellen, når håret skal sættes op og samtidig se godt ud og føles rart.
Seje drenge elsker strithår: For forældre, der ønsker at få deres drengs hår til at stritte, men er klar over, at stylingprodukter til voksne er uegnede, er løsningen at bruge et stylingprodukt til børn.
Hovedpine og hår: Man kan få hovedpine, når hårfolliklen belastes. Det kan være tilfældet, hvis håret trækkes i en anden retning end dets naturlige vækstmønster (hårtyper vokser ud af hårfolliklen i bestemte mønstre for krøllet, kraftigt og glat hår. Desuden vokser håret i et mønster på hovedet, så det hænger eller formes på den måde, det gør, på mennesker). Hvis hår, f.eks. i fletninger, strammes for meget, eller opsat hår glider ned, så det trækker på håret i folliklen ved hårroden, kan det også medføre irritation af hårfolliklen med hovedpine til følge. Det skyldes, at der findes et system af hårkar og lige årer, der fører ind i hårfolliklen og giver den næring, så der kan vokse hår ud af den. Hvis hårfolliklen irriteres, irriteres hårkarrene også, og der kan således opstå hovedpine. Hvis man har tungt hår, kan man overveje at opdele hårets vægt eller sætte mere af håret op oven på hovedet, så issen understøtter hårets vægt bedre.
Hårvask
Mange børn er ikke begejstrede for hårvask. Her er nogle nyttige råd:
- Hav et håndklæde i nærheden, så de kan tørrer øjenene – det giver barnet en følelse af kontrol.
- Lad barnet lægge hovedet tilbage og støt med hånden. Brug håndholdt bruser eller et krus med vand så vandstrømmen ledes bort fra ansigtet.
- Har du tid kan I lege frisørsalon. Brug en stol, der er høj nok og eventuelt nogle puder, så det bliver behageligt for barnet at læne hovedet tilbage.
- Brug altid en børneshampoo, der er nem at skylle ud, så skylletiden forkortes.
- En god plejende børnebalsam gør det nemt at rede håret ud uden at det gør ondt. Brug eventuelt en leave-in balsam, der ikke skal skylles ud men påføres håret i håndklædetørt hår.
På grund af hormoner og en overproduktion af sebum er det ofte nødvendigt for teenagere at vaske deres hår hver dag. De fleste voksne kan dog lade en dags tid gå mellem hårvaskene, eftersom en vis mængde sebum er nødvendigt for at holde hovedbunden sund. Daglig hårvask fjerner sebumet hver dag og kan anspore til øget sebumproduktion, eftersom huden ”ved”, at hovedbunden mangler tilstrækkelig fugt.
Hos babyer er kirtelproduktionen af sebum ikke maksimal, og derfor er daglig hårvask typisk ikke nødvendig. Hvis håret vaskes dagligt, kan det faktisk føre til en tør og kløende hovedbund, hvilket er irriterende. Babyer bør bruge babyshampooer, der er ret milde mod huden.
Hårtab hos babyer:
Ligesom børns mælketænder skal falde ud, før de permanente kan vokse frem, skal blødt, dunet babyhår også bane vejen for et barns modne hår. Så tag det roligt – en del hårtab er ganske normalt i barnet første seks måneder. Eftersom barnet tilbringer meget tid på ryggen i sine allerførste levemåneder, når det sover og leger, kan den del af hovedet, der trykkes mod gulvet eller madrassen, være det sted, hvor der opstår størst hårtab. Når barnet lærer at sidde, og det modne hår begynder at vokse, burde problemet løse sig selv.
Hvad kan du gøre ved det? Hårtab hos små babyer er normalt og går højst sandsynligt i sig selv. I mellemtiden kan du købe nogle søde hatte for at skjule barnet skaldede plet og beskytte den sarte hud mod solen.
Hvis dit barn taber store mængder hår efter seks måneders alderen, bør du tale med lægen. Hårtab kan af og til være et symptom på et medicinsk eller næringsmæssigt problem, en følge af en skade i hovedbunden eller et problem i sig selv, som lægen kan afhjælpe, hvis det opdages tidligt nok. Hos ældre børn og voksne kan det også opstå som følge af stress. Nogle forældre anvender stof med en glat overflade, f.eks. satin eller lignende, så håret kan glide mod det. Nogle børn og babyer kan godt lide at sove med en lille blød hue som ekstra beskyttelse.
Babyer og klipning:
Selvom en lille hår klipning kan gøre dit barns hår pænere, når tørre, beskadigede eller spaltede spidser fjernes, får klipning ikke håret til at vokse hurtigere. En klipning kan komme filtret hår til livs, hvis der klippes en anelse af spidserne af den samlede længde. Klipning med jævne mellemrum er normalt kun nødvendig for at vedligeholde frisurer. Håret vokser med samme hastighed uanset hvad, og den hastighed bestemmes hovedsageligt af arvelighed og hormoner. Hvis man ønsker længere hår, er det bedst at bruge en balsam beregnet til børn for at pleje og opnå et sundt hår. |