Læs anmelselsen her http://adoptionsverden.dk/boganmeldelser-90/mit-barn-hvor-er-du-boganmeldelse-583.html
Adoption bringer mange tanker og følelser i spil. I bøger, aviser, tv og radio fortæller adopterede ofte deres historie, og de par, der vælger at adoptere, står også ofte frem og indvier omverden i deres overvejelser. Men hvad med den biologiske mor? Hvilke tanker og følelser rører sig i den mor, der må give det liv væk, hun selv har bragt til verden – og hvilke konsekvenser får det for resten af hendes liv?
Mit barn – hvor er du? er den første bog i Danmark om adoption, som løfter sløret for, hvad den biologiske mor oplever. Aniella Bonnichsen har som de fleste andre biologiske mødre været knuget af skyld og skam. Det er hun ikke mere, og derfor står hun nu frem og fortæller sin historie.
Og Aniella Bonnichsens historie er usædvanlig. Hun har i modsætning til mange andre biologiske mødre ikke sat sig tilbage og håbet og ventet på, at hendes barn en dag ville banke på hendes dør. Hun har selv opsøgt ham – og hun har ikke stillet sig tilfreds med, at hun ingen rettigheder havde. Aniella ønsker at hjælpe andre biologiske mødre til også at få deres værdighed tilbage. Hun kommer hele vejen rundt om adoptionsproblematikken, lægger op til debat og kommer med sit bud på, hvordan vi kan gøre det bedre for alle tre parter i adoptionstrekanten.
”Et barn, der bliver bortadopteret, er faktisk et barn, der er elsket. Selv om man af en eller anden grund ser sig nødsaget til at give sit barn fra sig, giver man aldrig slip på den kærlighed, man nærer til sit barn. Et barn, der bliver bortadopteret er et barn, der bliver givet væk i stor kærlighed og smerte med erkendelsen om, at nogle ydre vanskelige omstændigheder gør, at man ikke selv er i stand til at give barnet, hvad det fortjener.”
Aniella Bonnichsen egne ord:
"Mit navn er Aniella Bonnichsen, og jeg er forfatter til bogen ”Mit barn – Hvor er du” I litteraturen om adoption er situationen som oftest beskrevet enten fra barnets eller fra adoptanternes synsvinkel. Den biologiske side af sagen bliver som regel kun beskrevet med ganske få linjer. Hvordan kan det være? Det er jo trods alt på grund af den biologiske mor, at der findes såvel adoptivforældre som adoptivbørn! Hvorfor hører vi så aldrig hendes historie? Denne bog er den første bog her i Danmark, som fortæller om adoption fra den biologiske mors synsvinkel. Jeg fortæller den hudløst ærlige beretning om, hvilke følelser, der er på spil, når man må drage den smertelige beslutning, det er at skulle give sit barn fra sig.
Jeg var kun 15år gammel, da jeg måtte give mit første barn fra mig. Jeg så ikke nogen mulighed for at beholde ham, og jeg gav ham bort i troen på, at han ville få en bedre tilværelse, end jeg var i stand til at give ham. Jeg fik besked på at leve videre og lade som om, det aldrig var sket. Jeg fortsatte i skolen 14 dage efter fødslen uden, at mine kammerater fik at vide, at jeg var blevet mor. Jeg måtte give slip på mit barn, men jeg gav aldrig slip på min kærlighed til ham, hver eneste dag fulgte jeg ham på afstand i tankerne. Men jeg var ikke længere noget helt menneske, for jeg måtte fortrænge de stærkeste følelser, jeg havde i mig – kærligheden til mit lille barn. Mange år senere fik jeg andre børn – børn, som jeg kunne beholde, men til stadighed hvilede skyggen af den første graviditet, fødsel og bortadoption over min tilværelse.
Det hele kulminerede i en fødsel 17 år senere, som var meget tæt på at tage livet af såvel mig som mit nyfødte barn. Dette blev på alle måder vendepunktet for mig. Jeg vidste, at jeg ikke længere kunne fornægte mine følelser for mit første barn. Jeg måtte gøre, hvad jeg kunne for at finde ham igen, og jeg kunne ikke affinde mig med, at jeg ingen rettigheder havde. Dette blev starten på et ti år langt eftersøgningsarbejde. I denne periode stiftede jeg bekendtskab med mange andre biologiske mødre, og jeg begyndte ligeledes at interessere mig for, hvordan situationen ser ud såvel fra barnets som fra adoptivforældrenes synsvinkel. Jeg er i dag lykkeligt genforenet med min voksne bortadopterede søn. Det er det bedste, der er sket i min tilværelse.
Alt dette er baggrunden for, at jeg har skrevet denne bog. Det, som før har været min svaghed, er blevet min styrke. I bogen fortæller jeg hele min egen historie og dernæst kommer jeg ind på begrebet adoption i et bredere perspektiv, jeg lægger op til debat og kommer med mit bud på, hvordan vi kan gøre det bedre for alle parter i adoptionstrekanten.
Om mig selv i øvrigt kan jeg fortælle, at jeg er 56 år, gift, mor til i alt fire voksne drenge og bedstemor til fire piger. Jeg er uddannet pædagog og har i mange år arbejdet med små børn og børnefamilier. Siden år 2000 har jeg drevet min egen klinik med psykoterapi, zoneterapi, healing og clairvoyance. Det, der interesserer mig allermest, er dog de følelsesmæssige aspekter af adoption og bortadoption, og jeg giver gerne råd, vejledning og terapi til alle, som er berørt af dette. Jeg tager også meget gerne rundt og holder foredrag på baggrund af min egen historie."
